Hælsporer

Hælspore også kaldet fascitis plantaris er overbelastning af fodsålens senebånd, der hvor det sidder fast på undersiden af hælbenet ved den forreste del af hælens trædepude. Overbelastningen kan give stærke smerter under hælen. Smerterne er værst om morgenen, når foden belastes. Smerterne kan klinge af for at komme igen ved aktivitet. Overbelastningen opstår ofte hos folk, der går meget, ved forkert hælstilling, ved hulfod eller ved overvægt.

Fodterapeuten kan vejlede om udspænding af senebånd og evt achillessene samt fremstille aflastning/indlæg, der skåner det ømme punkt.